Depression – sjælens smerte Depressioner er: afmagt, fastlåste ressourcer og meget smertefuldt, og er desværre blevet en mere og mere hyppig lidelse. Samtidig med den udvikling har medicinalindustrien udviklet en medicin, som tilfører den deprimerede de serotoniner, som hjernen mangler under en depression. Dermed mener mange læger, at problemet er løst. Men det er jo desværre symptombehandling, som ikke gør noget til at finde årsagen til at hjernens indhold af serotoniner bliver lav eller forsvinder. Der er mange ting der kan udløse en depression: Stress, undertrykkelse af følelser og behov, fødsel, forskellige traumatiske begivenheder, ændring i livsvilkår, og der kan være meget dybe, og svært gennemskuelige psykologisk årsager, som udløser denne meget belastende tilstand. Men det er den fysiske del, som kan måles i hjernen, og det er tilsyneladende her den etablerede lægestand standser, i sine forsøg på at afhjælpe en depression. Det kan også være helt nødvendigt at behandle med antidepressiv medicin, for at en patient kan få så meget ro i hovedet, at han/hun kan være modtagelig for samtaleterapi, og selv begynde at medvirke til sin egen healing. Men på længere sigt bør årsagen til depressionen findes. Hvis en depression udelukkende behandles medicinsk, er der risiko for at sygdommen vender tilbage.Symptomerne på at du har en depression Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har, eller har haft en depression kan du prøve at kikke på listen herunder og se hvor mange af symptomerne du har. Hvis du har 6-7 stykker af dem, er det sandsynligt, at du har en depression- Du får tankemylder – kan ikke styre dine tanker.
- Du mister appetitten
- Du får koncentrationsbesvær – kan ikke læse avis eller følge med på tv
- Du er fysisk træt og orker ikke dit arbejde
- Du får meget let til gråd – i forhold til hvad du plejer
- Du føler ubegrundet angst
- Du får tvangstanker
- Du vender op og ned på dag og nat, hvis du har mulighed for det
- Du får forøget lyst til at dæmpe dine følelser og tankemylder med alkohol eller andre stimulanser
- Du føler du ligesom lever under en glasklokke, uden ægte kontakt med andre
- Du reagerer følelsesmæssigt anderledes end du plejer. Du er på den ene side ligeglad med alt, men får også voldsomme humørsvingninger
- Du bliver ligeglad med alting og sætter spørgsmålstegn ved dine værdier
- Du begynder at føre indre dialoger med dem du evt. er vred på
- Du føler dig afmægtig og magtesløs
- De samme tanker dukker op igen og igen, og kører i ring. Du kan ikke slippe af med dem
- Du isolerer dig – tager ofte ikke telefonen og holder dig helst inden døre
- Du føler at ingen forstår hvordan du har det
- Du har selvmordstanker
- Du har stærke psykiske smerter, som ikke er til at beskrive med ord
- Du gider ikke tage bad og sjusker i det hele tage med hygiejnen og udseendet.
- Har mest lyst til at blive i sengen om morgenen
- Dine sanser er sløvere end normalt (smags- lugte- osv.)
- Du får pludselige aggressionsanfald
- Du får motorik-problemer. Fx kan din håndskrift ændre sig meget og blive svær at læse
Behandling Når/hvis du går til læge vil han sikkert forslå dig antidepressiver – også kaldet lykkepiller, og nogen gange vil han henvise dig til en psykiater. Hvis din depression er dyb – så dyb, at du ikke er i stand til at passe dit arbejde, eller/og dit alkoholforbrug er blevet stort, kan det være nødvendigt at tage antidepressive midler i en periode. Uden det, kan det være umuligt for dig at bruge samtaleterapi til noget, fordi du ikke er i stand til at koncentrere dig om samtalerne og forsøge at forstå, hvad det er der sker med dig. Serotonin Antidepressive midler som fx cipramil, fontex m fl. øger mængden af serotonin i hjernens nerveceller, og det er mangel på det stof, der giver sig udtryk i depression. Man ved ikke præcist hvad der får serotoninproduktionen til at falde, men har fundet en sammenhæng mellem fx rygestop og seretoninmangel. Derfor er man simpelthen begyndt at behandle rygere, med antidepressiver som et middel til rygestop, og vist nok med en vis succes. Der er uden tvivl en sammenhæng mellem det, eller de manglende stoffer i hjernen, og antidepressiv medicin hjælper på depressionens værste symptomer: hjernens funktion, Men det forklarer stadig ikke hvorfor processen med den manglende produktion i hjernen startede. Hvad det var der udløste det. Den nyeste forskning viser at fysisk udfoldelse er vigtigt for at få hjernen til at fungere bedre igen. Psykolog – psykoterapeut Psykolog eller terapeut vil, via samtaler, hjælpe dig til at finde årsagen til din depression, og bearbejde den/dem, så du med tiden forstår det, og kan tage redskaber i brug, som kan hjælpe dig til ikke at gentage de mønstre, som giver dig depressionen. Det er naturligvis ikke altid handlinger du selv har været herre over, men ved at forstå, hvilke psykiske mekanismer, der udløser en depression, kan du i mange tilfælde undgå det fremover, og lære hvordan du kan afvise ting, som kan gøre dig syg. Psykolog eller terapeut vil altid arbejde mod at finde årsagen og behandle den, frem for kun at symptombehandle. Den optimale behandling vil også give dig redskaber til fremtidig handling. Hvad du selv kan gøre Hvis din depression er dyb, og du har valgt at tage antidepressiver i en periode, så forsøg at lave en aftale med lægen om at trappe ned efter ca. 3 – 6 mdr. eller bedringen kan begynde at mærkes. Du kan selvfølgelig også bare selv gøre det, men hvis din læge hører til de fornuftige, bør han støtte dig i det, og vejlede dig i hvordan du trapper ned. Lavere dosis, eller/og større intervaller mellem indtagelsen, og han vil på den måde kunne følge din udvikling. Mit forslag til din egen behandling af din depression er følgende: - Akupunktur
- Frisk luft hver dag
- Motion
- Hyppig bad – og drikke meget vand
- Evt. lysbade
- Perikum, naturens eget depressive middel
- Rydde op – fysisk og mentalt
- Forsøg at finde ud af, hvad din depression vil dig.
- Lær at sige fra, sætte grænser og stille krav.
- Drik meget vand
Frisk luft her dag Ilt er uhyre vigtigt for hele din krop og dens organer, og ikke mindst for hjernen. Den bedste ilt er frisk ilt, udendørs, og helst væk fra bilosen, hvis det er muligt. Vejrtrækningen er noget vi som regel bare tager for givet. Men måden vi bruger lunger og hjerte til at ventilere resten af kroppen er uhyre vigtig. Derfor er vejrtrækningsøvelser også en god måde at finde ro på. Vejrtrækningsøvelser kan du lære på et yoga-kursus eller finde instruktioner i på YouTube. Den daglige gåtur og motionen ventilerer også dine lunger og giver ro og følelsen af at have gjort noget godt for dig selv. Når man er deprimeret har man mest lyst til at blive liggende under dynen så længe som muligt. Det er et stort dilemma, for du får det hurtigt meget bedre, hvis du sætter dig som mål at komme ud hver dag. Hvis det er vinter og måske endda solskin og sne, så er det en dag, hvor du høster meget stor udbytte af din travetur, og din ”investering” giver udbytte i form af, at du får det meget bedre efter sådan en. Lyset og luften og den stimulans din krop får af at bevæge dig, sætter også gang i produktionen af serotonin. Og – ikke mindre vigtigt – du øger din selvtillid – din selvværdsfølelse, og det er også en væsentlig faktor i din selvhelbredelse. Men bare en lille gåtur hver dag, ændrer din følelse af at have magt over tingene. Når du opdager, hvor meget femten minutter ude i frisk luft gør ved dine mentale evner til selv at tage kontrol over dit liv igen, bliver du styrket, og får lyst til at udvide med flere minutter, og pludselig en dag opdager du, hvor meget styrke du får af at gå en tur på ½ time om dagen. Motion Når du bruger din krop, sådan som den er bygget til, får du det bedre. Dels stimulerer det kroppen til at producere endorfiner, og dels er dine fodsålers berøring med jorden/gulvet også en vigtig for din grounding – din jordforbindelse. Under en depression er dit rodchakra i ubalance og du medvirker til at bringe det i balance igen ved at bringe dine fødder i god og solid kontakt med jorden eller gulvet. At dyrke organiseret sport vil være fint, men hvis du gerne vil vente med det, til du bedre kan finde ud af socialt samvær med andre mennesker igen, kan du: gå lange ture, cykle, grave have, gå til yoga eller fx Chi Gong, selv lave øvelser hjemme og find selv på flere motionsformer. Svømning er særlig godt, fordi du kan gøre det alene, og du får rørt dig samtidig med at du er i vand, hvilket din aura er rigtig glad for. Yoga er særlig godt for dig i sådan en periode, for øvelserne genopbygger de ubalancer hele din krop er i, og her behøver du ikke deltage i noget socialt. Du kan sagtens bare komme og deltage i undervisningen og gå igen. Det vigtigste er, at du bruger din krop, for den har brug for at blive brugt. Den er ikke bygget til at ligge på en sofa, eller sidde 8 timer foran en pc hver dag. Og den protesterer på forskellige måder, når den ikke bliver brugt. Èn af dem kan være en depression. Men bare en lille gåtur hver dag, kan give dig følelsen af, at have magt over tingene. Bad Det daglige bad bliver ofte valgt fra, fordi du under en depression føler dig så afmægtig og ligeglad med den slags daglige gøremål. Du er træt, orker ikke ret meget fysisk, dine sanser er sløve og du bliver ligeglad med dig selv. Men badet er vigtigt, ikke kun for hygiejnens skyld, men også fordi din aura elsker den rensning, som badet giver. Dina aura er et magnetisk energifelt rundt om din krop, som hænger sammen med dine chakraer – dine energicentre. Når dine chakraer er i ubalance er dit energifelt rundt om kroppen det også. Ved at tage bad renser og stimulerer du din aura, og det virker tilbage på dine chakraer. Hjælper til at balancere dine chakraer, og dermed hele din mentale balance. Derfor er badet vigtigt, og hvis du lægger mærke til det, så har du det altid meget bedre efter et bad. Også selv om du ikke har en depression. Derfor kan du hjælpe dig selv ved at tage det bad hver dag, og gerne mere end ét bad. Det er god selvbehandling, at beslutte sig for at tage et bad både morgen, midt på dagen og før du går i seng. Det har en hurtig og effektiv virkning på dit velbefindende. Vand indvortes er også godt for dig. Drik gerne 2 – 4 l hver dag. Lysbade Fraværet af lys om vinteren er årsag til depression hos mange. Tilbagevendende vinterdepressioner er kendt og anerkendt hos de fleste læger, som en ubalance, der sætter niveauet ned for: energi, koncentration, almindelig velvære og selvværd. Selvom vinterdepressioner som regel går over af sig selv igen, når dagslyset begynder at vare længere omkring februar, er virkningerne af vinterdepressioner ikke mindre belastende end andre. Lysbade foran specialbyggede lysspejle kan hjælpe meget. Nogle kommuner tilbyder leje af lysspejle i forbindelse med svømmehaller, men det er langt fra alle. Hvis man selv skal købe et lysspejl gør man det hos forhandlere af hårde hvidevarer, og de koster omkring 1800,- kr. Måske kan du splejse med andre om indkøb af et lysspejl, hvis du kender andre, der har det samme problem. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for at komme ud og gå en tur, når der ligger sne, og solen skinner om vinteren, for her er lyset stærkt, og hjælper også dig til at lade dine indre ”lysbatterier” op. Perikum Naturen har sit eget depressive middel: Perikum – også kaldet Johannesurt. Det er en plante, som vokser vildt i vores natur, i grøfter og hegn, og den blomstrer fra juli til september. I den perioden kan man indsamle den, og evt. lave kryddersnaps af den. Du skal bare bruge blomsten, som er gul, men som har den særlige egenskab, at hvis man gnider den mellem fingrene, afsætter den en klar, rød farve. Fra gammel tid mente nogen at de røde prikker på den gule blomst stammer fra det blod der dryppede, da Johannes døberens hoved blev hugget af. Andre mener, at blomsten stod under Jesu kors, og at det var blodet der dryppede fra tornekronen, der manifesterede sig i blomstens meget karakteristiske udseende. *Andre igen mente at det var fanen selv, som gav blomsten de røde prikker, fordi han var vred over dens kraft. Den røde farve kan ses på snapsen (eller vodkaen), og efter bare et par uger, har du en flot, rød kryddersnaps, som har en antidepressiv virkning, hvis du tager en enkelt snaps om dagen, og den smager oven i købet udmærket. Virkningen af perikum er så stærk, at man fra medicinsk side har påvist, at man ikke bør indtage perikum, hvis man tager visse andre medicinpræparater, som fx hjertemedicin, da perikummen renser leveren for visse andre medicinrester. Så tal evt. med din læge, før du medicinerer dig selv på den måde. Perikum er også hovedbestanddelen i naturlægemidlet Calmigen, som kan købes hos Materialisten. Find selv en bog på biblioteket, som handler om lægeurter, og se beskrivelsen af planten, med billede, så du selv kan finde den i naturen. Du kan også dyrke den selv i din have, og frøene til den på de frøstativer, der tilbyder naturplanter. Oprydning Når du får en depression er der noget galt i dit liv. En af de metoder du kan bruge til at finde frem til, hvad der er gået galt i dit liv, hvis du ikke allerede ved det, er at rydde op. Hvis du går i gang med at rydde op i skuffer og skabe vil du opdage, hvor meget du går og gemmer på af ting og sager, som du ikke længere har brug for. Dels fylder tingene jo rent fysisk i dine gemmer, men de fylder også i dit liv, og blokerer for, at du kan få plads til de nye ting, som du har mere brug for nu. Disse ting og sager kan være alt lige fra tøj du ikke bruger mere (eller måske aldrig fik brugt, fordi det var et fejlkøb), til gammelt køkkengrej og nips. Tingene ligger og fylder op i dine skabe, men også i dit mentale liv. Ved at tage det frem, kikke på det, og erkende, at du ikke har brugt det længe, giver du plads til det nye, som du har mere brug for nu. Mange af de gamle ting indeholder energier, som du har bedst af at skille dig af med, og samtidig kan der være andre der kan bruge det. Så smid det ikke i skraldespanden, hvis det kan have en nytteværdig for andre. Bær det hen til den nærmeste røde- eller blå kors og giv det dermed videre til andre. Under den proces, vil du opdage, hvor meget du har holdt fast i, uden at have brug for det, og det sætter gang i din mentale proces med også at skille dig af med de mere psykologiske ”ting” som følelser og holdninger, som også har udlevet sin tid, og som du på den måde også kan skille dig af med. Du vil blive overrasket over, hvor lidt af den slags bagage du i virkeligheden har brug for. Når du føler dig parat til det, vil du også opdage, hvilke af de mennesker, som du omgiver dig med, som ikke bidrager til at du har det godt, men som snarere gør det modsatte for dig, og kan begynde at lægge afstand til dem også. Det medfører også, at du bliver bedre til at se, hvilke mennesker, der vil dig det godt, og hvem der måske bare snylter på dig og din velvilje. Ofte opdager man, at man har mange mennesker i sit liv, som egentlig mere er nogen man omgås af vane, eller af angst for hvad der vil ske, hvis man ”siger fra”. Hvad vil din depression dig? Jeg er overbevist om, at en dyb og langvarig depression altid har en årsag. Eller måske flere. Jeg forslår, at du selv tager ansvaret for din ubalance, og begynder at grave i, hvorfor du er blevet syg, selv om der i første omgang ikke ser ud til at være en årsag. At du – i stedet for kun at føle dig afmægtig – begynder at kikke på dit liv og på hvordan du bruger det. Jeg er overbevist om, at når vi får en depression, er det et spirituelt vink med en vognstang (eller englevinge). Så bliver vores nummer virkelig råbt op, og hvis vi overhører det, eller ignorerer det, så har vi næsten selv bedt om at blive ”sat ud af spillet”. Mange mennesker lærer så meget af deres depression, at de – bagefter – opnår et meget rigere liv, med den livskvalitet, som vi alle fortjener og ønsker os. Jeg tror på, at livet er en gave, som vi selv har valgt, og at vi også selv har valgt betingelserne, ved at vi, sammen med vores spirituelle vejleder, har udset os de forældre, og det kulturelle fundament, som giver os de bedst tænkelige muligheder for at leve et liv, hvor vi kan lære lige netop dét, som vi har ønsket at lære i netop dette liv. Det kan være svært at forstå, hvis man kun møder modgang efter modgang, men så er det, at man måske kan begynde at spekulere over, hvad det er modgangen vil én. Måske går man simpelthen i en helt forket retning, i forhold til hvad det var man ville lære? Det kan være svært at indse, hvis man er fokuseret på et bestemt mål. Og man kan ofte føle sig ”uretfærdig behandlet”. Vi bliver jo opdraget og opfostret med en retfærdighedsnøgle, som handler om, at hvis jeg gør sådan og sådan, så går det mig godt. Fx, hvis jeg er god mod andre mennesker, så vil jeg modtage kærlighed. Men så enkelt er det desværre ikke, hvis man kikker på de spirituelle love. Her gælder der andre regler, end dem vi bliver opdraget med. Fx virker næstekærligheden som om man vil høste alt det man ønsker, hvis man er selvopofrende, og giver afkald egne behov. Sådan fungerer de spirituelle love ikke. Her har du først og fremmest en forpligtelse til at oparbejde og vedligeholde det selvværd, du er født med. Hvis du giver afkald på den, ved at ofre dig for andre – uden at gøre det fra hjertet – så vil det ikke virke for dig. Du er nødt til altid at konsultere dit hjerte, før du træffer beslutninger, som har konsekvenser for andre mennesker. Det kan være svært at afgøre, hvornår du bare er egoistisk, og hvornår du ser en god grund til at tilsidesætte dine egne behov til fordel for et andet menneske. Det der kan komme til at snyde dig her, er din barndoms lærdom om næstekærlighed. Hvis du ikke foretager dine ”uselviske projekter” fra hjertet (modsat fra hjernen), så er du i virkeligheden i gang med at udskrive regninger til din næste, som du ubevidst forventer bliver betalt på et senere tidspunkt. Og det er netop den slags ”ubetalte regninger”, som kan føre til en depression, når du opdager, at de ikke bliver betalt. De færreste af os har kalkuleret kynisk med, at når jeg nu sætter min karriere i stå for at passe min syge mor, så vil jeg få en belønning senere. Den slags er meget svært at gennemskue, men hvis man konsulterer sit hjerte grundigt, før man tager den slags beslutninger, før man gør det, vil man som regel også kunne mærke, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert for én. Og det er her, man skal være stærk, og stole på sit inderste. Så når du skal forsøge at finde ud af, hvorfor du har fået din depression, skal du forsøge at undgå selvmedlidenheden, som altid ligger på lur, og i stedet forsøge at mærke dit hjerte, og via det – og den dybe ærlighed det kræver – finde det sted på din bane, hvor du har truffet beslutninger, som du, dybest set ikke havde lyst til at træffe. Det kan være et væsentligt spor i din egen undersøgelse, og det er her du finder en vigtig del af kernen i dig selv. Kirstin Damgaard |