Min baggrund

Kirstin Damgaard

Kirstin Damgaard

Jeg strittede imod

Første gang jeg fik at vide, af en clairvoyant, at jeg “selv havde gaven”, blev jeg næsten lidt flov eller blufærdig. Det føltes alt for personligt, til at hun sådan kunne sidde og sige det højt. Det skulle gå 6 år, før jeg igen satte mig over for en clairvoyant. Jeg oplyste intet om, hvad jeg ønskede at vide noget om. Hun sagde, at jeg havde stærke clairvoyante evner, og at der også med de evner fulgte evner til at heale. Jeg skulle have det at vide 2 gange mere af andre clairvoyante, før jeg var parat til at tage det på mig.

 

Træningen

Jeg satte opslag op, hvor jeg tilbød gratis healing i folks eget hjem, og cyklede rundt til folk og healede som et led i min selvuddannelse. På den måde undgik jeg udgifter til en klinik, før jeg var parat til at tage betaling, og mens jeg healede trænede og udviklede jeg mine finere sansninger – clairvoyante evner.
Flere af mine klienter ville gerne ”gå hos mig” og derfor tog jeg en uddannelse som psykoterapeut, dybdeterapeut (en spirituel retning), for også at kunne tilbyde mine klienter hjælp til at bearbejde de problemstillinger de måtte have.
Det var også her jeg lærte, at et spirituelt svar ikke bare en en facitliste, men et tilbud om større selvindsigt, som kan hjælpe en med at træffe rigtige beslutninger.

 

Uddannelser:

Jeg har lært EMTR hos Dorte Trønninge. En fantastisk traumeforløsningsmetode, hvor dine øjenbevægelser danner nye spor i hjernen, så du kommer ud af dem, hvor du kørte i ring.
Jeg har 5 ud af 8 moduler af Traumeforløsningsuddannelsen Regenerativ Traumeterapi hos https://www.living-senses.com/regenerativ-traumeterapi.html.
Metoden undgår retraumatisering og har basis i Peter Levines udviklingsarbejde med traumeforløsning.
Mine seneste efteruddannelser er i “Find finesserne” – om kroppens sprog hos Dorte Trønninge https://www.psykeoghelbred.dk/workshop-selvvaerd-ansvar og Alaxandra Trzebuchowska – http://www.amygda.dk/
Kursus i TRE-metoden, som lærer os at bruge kroppens evne til at ryste.  Det er det dyr gør, når de lige har overlevet et livstruende angreb. De får ikke traumer, selv om de ofte er i livsfare, fordi de bogstavelig talt ryster dem af sig lige bagefter.

Jeg er Cand. Phil. i Nordisk Sprog og Litteratur (dansk) og med enkeltfag fra Medievidenskab i journalistik og medie og grafisk produktion.
Min allerførste uddannelse var som kontorassistent.
Jeg er desuden forfatter og har bl.a. udgivet: ELSK DINE GRÆNSER og bliv bedre til at passe på dig selv.

 

Interesseområder

Jeg bliver mere og mere interesseret i kroppens intelligens. Det er utroligt hvad den kan fortælle os, når vi lytter, og hvad den kan præstere i form af at heale sig selv.

 

Traumer, er en af de mange senfølger af seksuelle overgreb, men kan også opstå af mange andre hændelser: bilulykker, krigsdeltagelse, vold og mange andre former for hændelser hvor vi har været magtesløse. Jeg er optaget af at lære mere om, hvordan man kan forløse traumer, der har sat sig i kroppen og sindet, og fortsætter med at påvirke os, mange, mange år efter traumerne opstod. Jeg har personlige erfaringer med at få forløst traumer og mærket livskvaliteten stige, når man slipper af med sin følelsesmæssige spændetrøje. Jeg behandler dine traumer med EMTR= Eye Movement Trauma Release. Du bliver ikke retraumatiseret og behøver ikke tilbage og være i de gamle, smertefulde følelser.

 

ChristineCenteret – Center For Seksuelt Misbrugte Midt Nord, som nu hedder CSM – https://csm-danmark.dk/midt-nord/om-csm-midt-nord/om-csm-midt-nord/, hvor jeg har arbejdet som frivillig gennem ca. et år. Centeret tilbyder rådgivning og behandling til voksne, der lever med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen.