Healing

Healing

Healing er en undervurderet energipleje, som burde have en lige så selvfølgelig plads i hverdagen, som fx. frisør og massør.
Også rigtig god mod eksamensangst.
Healing er fitness til sjælen, afspænding til sindet og wellness til kroppen.
“Hvis vi ikke kan finde ro i os selv, er det formålsløst at søge den andre steder”
Francois de la Rouchefoucauld

En healing varer ca. 45 min. og koster kr. 750,-.

Jeg arbejder med hænderne, både direkte på kroppen og i auraen, men hvis du er en af dem, som ikke kan lide berøring, kan jeg nøjes med at arbejde i auraen.

Den indre ro

Vi har brug for at mærke den indre ro og trygheden ved os selv. Den kommer når ens energier er i balance, og det skaber healing. Kroppen er skabt til at heale sig selv, og dèt der bl.a. sker under healing er, at der tilføres de energi, der stimulerer selvhealingen.

Jeg kan stærkt anbefale det i stedet for beroligende medicin før fx en jobsamtale, eksamen, første besøg hos svigermor eller lignende stressende situationer.

Det er forskelligt hvor stærkt healing mærkes rent fysisk af det enkelte menneske. Det virker uanset om du hører til dem, som ikke mærker meget andet end velvære under behandlingen, eller om du er en af dem, som ser farver, får billeder og går lidt småsvimmel herfra.
Hvis du er meget syg, når du kommer til mig første gang, kan det godt være, at din krop kun kan indoptage lidt energi ad gangen, men med tiden hvor din krop kommer mere i balance, vil den suge mere og mere af den energi jeg stiller til rådighed, indtil den igen er i balance.
Det er ikke mig, som bestemmer hvor meget eller hvilken slags energi du skal have.
Jeg kan kun stille min krop til rådighed, som den sluse energien går igennem på vej til dig, og jeg beder altid om kun at modtage den reneste og højeste mulige energi til denne klient.

Du mærker healingsenergien som varme fra mine hænder, når jeg arbejder direkte på kroppen, og det kan føles som om jeg “trækker” i dit energisystem, når jeg arbejde ude i auraen.

Nyt

Jeg kan også vælge at sende energien ind i dig gennem fødderne. Jeg sætter mine føder oven på dine (uden sko), mens vi sidder over for hinanden, og på den måde kan energien arbejde mens vi fortsætter med at tale sammen.

 

Mentale ubalancer, som jeg har gode erfaringer med:

Eksamens- og anden præstationsangst
Stress
Følelsesmæssige problemer
Hovedpine
Koncentrationsbesvær
Manglende jordforbindelse (f. eks. ikke at kunne tænke og agere realistisk
Tankeflimmer, hvor bestemte tanker hele tiden trænger sig på
Stress
Angst- og spændingstilstande
Depressive tilstande (ikke dybe depressioner)

 

Fysiske ubalancer

Jeg har også gode resultater med konkrete fysiske ubalancer som f. eks.
rygsmerter
allergi
høfeber (kom INDEN sæsonen starter).
myoser/muskelspændinger
piskesmæld (skal være hurtigt efter uheldet)