Foredrag

ELSK DINE GRÆNSER, SOM DIN NÆSTES

Nogle af os har en tendens til at passe mere på andres grænser, end på vores egne.
Til at tage mere hensyn til andres behov, end egne.
Foredraget fortæller om hvorfor det er svært, men at det er umagen værd at blive bedre til det.
Du bliver klogere på hvorfor og hvordan kroppen har hovedrollen i hvordan dine grænser fungerer.
Hør hvordan du bliver mere opmærksom på kroppens signaler, som du måske overhører eller ignorerer i dag.
Book et foredrag og bidrag på den måde til at udbrede forståelse for hvor vigtigt det er at have sunde grænser.

 

Liv efter liv

Et foredrag om vores mange liv og udvikling her på jorden.
Foredraget bygger på mine egne erfaringer med regression som redskab til forståelse af tidligere livs betydning, med eksempler fra egne og anonyme pluk fra klienters oplevelser.
Et bredt indblik i reinkarnationens væsen. Der vil bl.a. blive behandlet følgende spørgsmål:

  • Sjælevenner/soulmates: mennesker man er tæt på i sit liv kan være nogen man har levet sammen med i tidligere liv.
  • Kærligheden, som den aldrig svigende lokkemad, som befordrer udvikling. Fx når vi forelsker os i vores tidligere bødler, eller andre, som har skadet os.
  • Hvor meget af det liv man lever, vælger man selv? Hvor meget fylder ”den frie vilje” og hvor meget er ”skæbne” eller ”karma”?
  • Har vi alle en livsopgave eller flere, og kan man finde ud af, hvad det er?
  • Hvad laver man mellem livene? Hvor mange liv kan man have haft?
  • Eksempler fra nogle af mine egne tidligere liv illustrerer sammenhængen med irrationelle følelser i nuværende liv, og anonyme pluk fra klienters beretninger viser spændvidden i erfaringerne fra tidligere liv.

 

Stressforebyggelse


Knæk stress med meditation/mindfullness og få lavere sygefravær.
Målgruppe: virksomheder, organisationer og private.

Ud over introduktion til meditation som stressstyring, giver foredraget desuden et indblik i stresshormoner, lykkehormoner, forskellen på den sunde stress og den usunde, og balance mellem højt tempo og effektivitet og ro, nærvær og overblik.
Uden denne balance begår vi for mange fejl og bliver for ofte syge.
Ud over stressstyring, har meditation yderligere store gevinster: Bedre koncentration, bedre hukommelse, lavere søvnbehov, lavere blodtryk, større nærvær, mere energi.
Den tid man investerer i at meditere, kommer igen mangefold, i form af mere energi, lavere søvnbehov og en mere effektiv udnyttelse af tiden.
Der bliver mulighed for at prøve et par meditationsteknikker, og hvis du er dedikeret, kan du gå hjem og meditere bagefter.Foredraget giver indblik i, hvordan vi påvirker, eller undlader at påvirke, hjernen med meditation.
Den aktive meditation – visualisering – er et stærkt præstationsfremmende værktøj, som bruges af mange topidrætsfolk.At meditere er en gratis ”hobby”, som kan forvandle dig fra en ”tasmansk djævel” til et fredeligt og kærligt påskelam.

 

Ønsket AV-udstyr: Projektor